Valgdeltagelsen kan afgøre Faaborgs skæbne

Torsdag skal 8506 vælgere i Ringe Kommune afgøre om de vil have Fåborg med i en ny storkommune. Et stort flertal blandt politikerne anbefaler et ja til Faaborg, og det kan blive afgørende hvis ikke borgerne møder op for at stemme i dag.

-

Vælgerne i Ringe skal tage stilling til om Faaborg skal være med i den nye storkommune med Broby, Årslev, Ryslinge og Ringe.

Indtil sidste uge var politikerne i Ringe skeptiske over for at få den store sydvestfynske kommune med i fusionen. Men efter en aftale mellem forhandlingsudvalgene i de fem kommuner slog fast, at Ringe skal være hjemsted for centraladministrationen støtter hele byrådet på nær fire medlemmer, at Faaborg kommer med i storkommunen.

Og det kan blive afgørende for Faaborgs skæbne. Borgmesteren i Ringe vil nemlig ikke lytte til resultatet af dagens folkeafstemning, hvis stemmeprocenten bliver for lav. 

- Hvis ikke mindst 50 procent af vælgerne deltager, så er stemmeprocenten ikke retningsgivende, siger borgmester i Ringe Bo Andersen(V).

Dermed står det uklart om folkeafstemning gælder eller måske ikke gælder.

Oversigt

    Oversigt