I det fynske folks tjeneste

Analyse: Valget er ikke udskrevet - men valgkampen har kørt i månedsvis

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke har trykket på valgknappen endnu, så har valgkampen alligevel været i gang månedsvis blandt politikerne.

00:32

Valgkampen har kørt i det skjulte i månedsvis, selvom det endnu ikke er udskrevet. Video: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix



1.maj har været den første dag i valgkampen - i hvert fald for de røde partier. For uagtet at Lars Løkke Rasmussen stadig venter med at trykke på valgknappen, så er valgkampen i fuld gang - og det har den været i flere måneder.

- De røde partier har i dag haft fokus på pension, velfærd og klima. Det har været dagsordenen på Arbejdernes Internationale Kampdag, siger Katrine Fuglsang, som er Christiansborgredaktør for TV 2/Fyn.

Ingen udlændingepolitik

Udlændingepolitikken har dog ikke fyldt nær så meget 1. maj. Det er er nemlig et emne, som rød blok ikke kan enes om.

- Det er et spørgsmål om, at rød blok virkelig er splittet omkring det emne. De har bevidst gået en behagelig stor bue uden om udlændingepolitikken, siger Katrine Fuglsang.

Læs også 1. maj: Ét sted på Fyn holder skolerne lukket

De røde styrer slagets gang

Med 1.maj har de røde selv kunne sætte dagsordenen, og dermed har de også sørget for at undgå udlændingepolitikken. Det er dog heller ikke gået ubemærket hen hos blå blok, som ikke har været blege for at lave drilske indspark på Twitter omkring dagsordenen 1.maj.

- Vi skal dog ikke nødvendigvis tage den meget nedtonede udlændingesnak i dag som, at det spørgsmål ikke kommer til at fylde i valgkampen. Vi skal nærmere tage det som et udtryk for, at når det her réelt var sidste chance for helt selv at vælge emner – ja, så er det klima, velfærd og pension, som bedst motiverer og mobiliserer de samlede tropper, siger Katrine Fuglsang.

Alle partier, blå såvel som rød, er alle klar til valg.