I det fynske folks tjeneste

Valgkamp handler om skovgrise og kortere færgetid

Der er stadig økonomiske udfordringer i Langeland Kommune, og derfor skal der større fokus på erhvervsfremmende tiltag og grøn energi, mener flere politikere.

Foto: Mikkel Skov Svendsen

Langeland topper stadig mange kedelige statistikker såsom lavt uddannede borgere, lav gennemsnitsindkomst og demografisk skævhed. Derfor handler de store valgtemaer på Langeland helt grundlæggende om, hvordan udviklingen skal vendes. Hvordan bliver der skabt vækst og flere arbejdspladser, så der igen kan prioriteres velfærd i kommunen? Og hvordan bliver den demografiske skævhed udlignet og bosætningen øget?

Firstmovers på grøn omstilling

De langelandske politikere har måttet spare mange millioner de seneste år for at få de økonomiske ender til at hænge sammen, og det er de enige om, ikke kan blive ved. Derfor skal der flere penge i kommunekassen, og her er der forskellige bud på, hvordan det skal ske. For Socialdemokratiets Lisa Phil Jensen er det et faktum, at Langeland er en bistandskommune. 

- Vi kommer aldrig ud af, at vi skal have penge fra staten. Vi skal se, om vi kan få mere, når vores udviklingsaftale skal genforhandles i 2018. Men derudover mener jeg, at der er meget, som kan omlægges anderledes og bedre i kommunen. 

Læs også Planer om Unesco-park på Sydfyn

Turimen spiller en vigtig rolle for Langelands økonomi og kan spille en endnu vigtigere rolle ifølge Jan Ole Jakobsen, som ser en global Geopark i Det Sydfynske Øhav som en oplagt mulighed for at brande Langeland bedre. Men den grønne omstilling fylder også hos flere af partierne. 

- Langeland udnytter kun 60 procent af biomassen. Jeg mener, at der skal nedsættes et grønt udviklingsråd, så vi kan være firstmovers på udnyttelsen af biomassen til for eksempel bioplastik og bioethanol, siger Tonni Hansen, som er spidskandidat for SF. 

Og fokus på de uudnyttede ressourcer er der også hos Venstre. 

- Vi producerer 70 procent mere vindenergi, end øen har brug for. Derudover bliver der også nu eksperimenteret med skovgrise, som skal nedbringe CO2-udledningen for svineproduktion. Vi skal altså bare fortsætte den gode udvikling og udnytte potentialet endnu bedre, end vi hidtil har gjort, forklarer Jan Ole Jakobsen. 

Spidskandidaterne fra Venstre, SF og Socialdemokratiet er også alle enige om, at kommunen skal gøres mere attraktiv for erhvervslivet, hvor SF for eksempel vil arbejde målrettet mod en hurtigere forbindelse til Lolland. Der har tidligere været diskuteret en flytning af færgelejet i Tårs i forbindelse med Femern-forbindelsen. Hvis færgelejet rykkes tre kilometer længere ud, vil det cirka spare erhvervslivet for 25 minutter på ruten mellem Langeland og Lolland. De planer skal blive til virkelighed, mener Tonni Hansen. 

Lisa Pihl Jensen peger både på, at efteruddannelsen skal være bedre, at mobil- og bredbåndsnet skal være langt bedre, og at byggesager skal eksekveres hurtigere for at gøre det mere attraktivt for virksomheder at slå sig ned på Langeland. 

- Lige nu tager det 29 dage at behandle en byggesag. Det skal ned på 14 dage. I næste års budget har vi allerede afsat 400.000 kroner til en ekstra byggesagsbehandler, så det er et skridt på vejen. 

Læs også Drømmen lever stadig: Borgmester vil hurtigere til Lolland

Salg af sommerhuse og almindelige huse til udlændinge har optaget politikerne på Langeland i lang tid. Det har dog vist sig, at der ikke er den store opbakning på Christiansborg. Men der skal stadig holdes liv i debatten, mener alle de store partier i kommunen. 

- Status er jo, at det ikke er en mulighed. Men jeg synes, at der skulle åbnes op for en testperiode. Hvis vi kunne sælge de huse, der står tomme uden for sommerhusområderne, ville det skabe mere arbejde for håndværkerne på øen, siger Jan Ole Jakobsen. 

Et synspunkt flere fra Radikale Venstre på Langeland bakker op ommen som ikke hilses velkommen af Dansk Folkepartis Kim Welcher. 

Langeland kort fortalt

  • Langeland Kommune består af øerne Langeland, Strynø og Siø.
  • Der er 12.578 indbyggere. 
  • De største byer er Rudkøbing, Tullebølle og Humble. 
  • Lige nu har Langeland en udviklingsaftale med Indenrigsministeriet, som hjælper kommunen med 109 millioner kroner over en treårig periode. En aftale, der skal genforhandles i 2018. Aftalen forpligter Langeland Kommune til at arbejde målrettet med, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse, at flere skal i arbejde, og at børns og familiers vanskeligheder skal forebygges. Derudover skal kommunen arbejde med en effektiv økonomistyring.

Fokus på demens 

Langeland er den kommune, som ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil have flest borgere over 65 år i 2025. En gruppe borgere, som typisk er dyrere for kommunen. Derfor skal der skabes bedre forhold for småbørnsfamilierne, så der bosætter sig flere i kommunen. 

- Daginstitutionerne skal have mere fleksible åbningstider, og så skal vi tilbyde dagpleje og vuggestue ét samlet sted. Og der synes jeg, at vi skal starte i enderne af øen, så folk også bliver boende der, forklarer Jan Ole Jakobsen.

Lisa Pihl Jensen er enig i, at der skal være mere fleksible åbningstider, men hun mener også, at en madordning er vigtig. 

- Jeg kunne godt tænke mig en madordning i vores institutioner. Det at få et godt måltid mad betyder rigtig meget for børns sundhed, siger Lisa Pihl Jensen.   

Men den stigende andel af ældre betyder også, at flere af partierne på Langeland har et skærpet fokus på demens, som bliver et større og større problem blandt ældre. 

- Vi skal forberede os til fremtiden med mange flere demente borgere. Der skal være bedre rammevilkår for bosætning, og så kunne jeg virkelig godt tænke mig, at vi får en pårørenderådgiver, siger Lisa Pihl Jensen. 

- Men vi har også udfordringer i forhold til de raske ældre. Flere af dem har svært ved it og teknologi. Derfor skal vi have borgerservice ud til borgerne. Det kunne for eksempel blive en del af biblioteksbusssen, tilføjer Lisa Pihl Jensen.

SF's Tonni Hansen vender tilbage til flere arbejdspladser, når snakken falder på øget bosætning, men Lisa Pihl Jensen ser en bosætningskonsulent, som en mulighed for at få flere tilflyttere: 

- Det vil betyde, at der er huse til rådelighed, så potientielle tilflyttere kan afprøve at bo i kommunen. Men konsulentens rolle vil også være at introducere dem til samfundet, hjælpe dem til jobs og så videre.