I det fynske folks tjeneste

Valgkampen i gang

Selvom valget endnu ikke er udskrevet, så var mange politikere lørdag på gaden for at føre valgkamp. Socialdemokraten Julie Skovsby forsøgte at kapre vælger fra en sidevogn på en veteranmotorcykel.

02:04

1 af 2

- Man oplever frihed på en motorcykel og der en gejst, der er rigtig god, siger Julie Skovsby, der allerede er medlem af Folketinget, og skal kæmpe for at bevare sit mandat.

- Jeg har det rigtig godt med at føre valgkamp. Det er nu vi skal have en ny regering, hvis tingene skal ændre sig i det her land, lyder det fra Julie Skovsby.

Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen fredag aften har for alvor sat gang i valgrygterne og mange iagttagere forudser, at splittelsen mellem De Radikale og SF og Socialdemokraterne betyder at valget bliver udskrevet på tirsdag.

- Jeg har det ikke godt med det forlig. Det rammer de forkerte og det er dybt uretfærdigt, siger Julie Skovsby fra sin sidevogn.

I gågaden i Odense var den måske kommende regeringspartner også i valgkamp og her glædede man sig over tilbagetrækningsreformen.

- Vi har forfulgt vores politik, og det har været at vi vil afskaffe efterlønnen, siger Morten Bager fra Radikal Ungdom.