I det fynske folks tjeneste

Valgrekord: 40.683 stemte på Jan Boye

Fyns nye amtsborgmester har slået alle rekorder i antallet af personlige stemmer. Jan Boye fik 40.683 personlige stemmer og det er det højeste antal en amtspolitiker nogensinde har fået på Fyn.

-

Fyns nye amtsborgmester har slået alle rekorder i antallet af personlige stemmer. Jan Boye fik 40.683 personlige stemmer og det er det højeste antal en amtspolitiker nogensinde har fået på Fyn.


Fyns amtsborgmester Jan Boye er en ren stemesluger. Med 40.683 personlige stemmer er det især hans stemmetal, der er årsag til De Konservatives fremgang på tre mandater.


\"Jeg tager tallene som udtryk for at Fyn har ønsket mig som amtsborgmester. Men jeg er meget stolt og meget ydmyg. Disse tal forpligtiger og jeg vil bestræbe mig på at blive hele Fyns amtsborgmester - også for dem der ikke stemte på mig\", siger Jan Boye.


Efter de forrygende stemmetal, erklærer Jan Boye, at han de kommende fire år vil forsøge at skabe samarbejde og sammenhold på Fyn.


\"Erhvervspolitisk er der brug for samarbejde og sammenhold på Fyn. Vi er enige med de fleste partier på dette område. Nu gælder det om at Fyn skal stå sammen for at klare fremtiden udfordringer\", lyder det fra Jan Boye.