Valkyrie fundet i Ladby

Et forgyldt smykke fra vikingetiden er blevet fundet ved Høje Hyld tæt ved Ladbykongens grav med Ladbyskibet.

Smykket forestiller en valkyrie med draget sværd.

Valkyrierne var en slags halvguder, der forbandt det jordiske liv og livet efter døden. I sagaerne berettes om, at de hentede faldne krigere fra slagmarkerne og bragte dem til Valhal.

Figuren af forgyldt kobberlegering er 3,5 cm. høj og kan dateres til tidlig vikingetid.

Den blev fundet tidligt nok til, at den indgår i Vikingemuseet Ladbys julekalender på Facebook, der indeholder andre fund fra det forgangne år.

Valkyrien er udstillet på museet resten af december.

Oversigt

    Oversigt