Vandet løber igen i Brydegård

Prøverne fra Brydegård og Omegns Vandværk er blevet analyseret, og vandet er frikendt for forurening. Omkring 270 husstande får vand i hanerne onsdag aften.

Brydegård og Omegns Vandværk blev lukket søndag efter at et indbrud skabte mistanke om, at gerningsmanden kunne have forurenet vandet.

De 270 husstande, der er tilknyttet vandværket, har siden hentet vand ved en nødforsyning.

Prøver af vandet har dog vist, at vandet er helt rent og ufarligt, oplyser Miljø- og Naturchef ved Assens Kommune, Bent Nedergaard Jensen.

Vandværket blev onsdag eftermiddag skyllet igennem og forbrugerne ventes at få vand i hanerne igen onsdag kl. 21.00.

Oversigt

    Oversigt