Vandet skal fortsat koges

Forbrugere hos Årslev og Sdr. Nærå vandværker og på Langeland skal stadig koge deres vand. Resultaterne fra vandprøverne på Midtfyn kommer tirsdag aften. På Langeland forventes svar onsdag.

1642 husstande og virksomheder i Årslev og Sdr. Nærå på Midtfyn har siden mandag eftermiddag været nødt til at koge deres vand, inden de bruger af det. Det samme har 6000 forbrugere på Midtlangeland.

Årsagen er, at der er fundet colibakterier i drikkevand i Sdr. Nærå, ligesom der er fundet E.coli og coliforme bakterier i vand fra Lejbølleværket.
 
Eftersom Årslev Vandværk leverer en del af vandet til Sdr. Nærå er Årslev for en sikkerheds skyld omfattet af påbuddet.

Kogepåbuddet indebærer, at forbrugerne skal koge vandet, inden de drikker det eller bruger det i husholdningen, og det skal de altså fortsætte med, indtil svarene er kommet.

Oversigt

    Oversigt