I det fynske folks tjeneste

Kogeanbefaling ophører: Vandet ved OUH kan drikkes igen

Beborne omkring Odense Zoo og OUH kan nu igen trygt drikke deres vand. Det skriver Vandcenter Syd i en pressemeddelelse.

Anbefalingen til beboere nær OUH om at koge deres vand er ophørt.

Resultatet af en række kontrolprøver af vandet omkring OUH og Odense Zoo viser, at vandet er rent. Derfor ophører Styrelsen for Patientsikkerheds anbefaling om at koge vandet. Det skriver Vandcenter Syd i en pressemeddelelse.

Kogeanbefalinge blev udstedt onsdag, da en vandprøve antydede, at vandet kunne være forurenet med colibakterier. Det betød, at de 1644 beboere i området blev anbefalet at koge deres vand i to minutter, inden man drak af det. 

Driftschef hos VandCenter Syd, Andreas Bassett, beklager. 

- Vi tager enhver mistanke om forurenet drikkevand meget alvorligt.

- Jeg beklager de gener, som kogeanbefalingen har medført, og jeg er glad for, at vi så hurtigt kan ophæve anbefalingen, siger han i en pressemeddelelse. 

Læs også Mistanke om vandforurening: OUH får tonsvis af drikkevand i store beholdere

 

Mistanken betød også, at OUH måtte få seks plastbeholdere med vand 1000 liter vand i hver leveret. Derudover fik alle indgange til hospitalet påklistret en plakat, hvor der stod, at man ikke måtte drikke vandet, ligesom der blev sendt besked ud på både Facebook og OUH's hjemmeside. 

Skilte som disse var sat op på OUH på grund af mistanken om forurening.  Foto: Janne Nyenstad

VandCenter Syd anbefaler, at de berørte beboere skyller deres installationer igennem ved at lade det kolde vand løbe i 10 minutter, inden vandet tages i brug igen første gang.

 

Det var beboere i dette område, der fik anbefalet at koge deres drikkevand