I det fynske folks tjeneste

Vandmiljøet lider stadig

National og regional overvågning af de fynske vandløb gennem en årrække resulterede i dag i en noget kedelig besked til Fyns Amt: Det går bedre med det fynske vandmiljø - men det går slet ikke godt nok. Selvom der er sket en stor indsats på alle fronter er det nødvendigt med yderligere forbedringer for at nå målet.

-

Selvom der er sket en stor indsats på alle fronter er det nødvendigt med yderligere forbedringer for at nå målet. De nationale og regionale mål for reduktion af forureningen er nemlig endnu ikke opfyldt.

- Landbrugets udledninger af kvælstof er faldet med 20-30%, men opfylder stadig ikke kravet i Vandmiljøplanen, hvor det slås fast, at udledningerne skal halveres.

- Udledning af fosfor fra landbruget er et voksende problem

- Urenset spildevand fra spredt bebyggelse og kloakker, der løber over i regnvejr er stadig en væsentlig kilde til forurening

- Kvælstof fra landbrug, trafik og industri ender via atmosfæren i vandet.

Få opfylder målsætning
Kun 3 ud af 34 undersøgte fynske søer opfylder målsætningen. De større vandløb har fået det bedre, men de fleste af de små vandløb har det stadig dårligt.

I havet langs kysterne er der blevet færre næringsstoffer og større sigtdybde. Men der er stadig alvorlige iltsvind, og der er færre bundplanter og bunddyr.

Grundvandets indhold af nitrat og opløste salte er i de fleste områder lavt i de dybe grundvandsmagasiner. Til gengæld er det ofte højt i grundvandet nær jordoverfladen, og i fremtiden vil det kunne give problemer for kvaliteten af fynboernes drikkevand.

Ved du noget? Så send os et tip