Vandringer 60 år tilbage i tiden

Odense Kommune arrangerer fire byvandringer i forbindelse med 60-året for Danmarks befrielse. På turene føres deltagerne tilbage til datidens Odense og kan bla. også møde øjenvidner fra de historiske, bevægede dage.

-

Byvandringerne foregår onsdag den 4. maj og torsdag den 5. maj. Under byvandringerne vil der fem steder i byen blive fortalt om oplevelser under Anden Verdenskrig, men ikke mindst oplevelser i forbindelse med Danmarks befrielse.

Øjenvidner vil fortælle om deres oplevelser, som kun de kan fortælle dem. Der vil blive mulighed for at opleve, hvordan det var at sidde i en bunker under jorden, mens flyvemaskiner fløj henover.

Der gøres stop tre andre steder i byen, bl.a. på Klosterbakken, hvor flere odenseanere blev dræbt af tyske kugler i befrielsesdagene. Derefter går vandringen til museet \"Initiativgruppen til Odenses Historie 1940-1945\" og slutter på Tidens Samling.

Oversigt

    Oversigt