Vandvittigt forsøg lykkedes

800 meter tværs over Lillebælt og 45 meter under havets overflade i en bil. To dykkere trodsede fornuften og kørte fra Jylland til Fyn under vandet.

Iført komplet dykkerudstyr kravlede de to dykkere Allan Greisen og Jimmy Larsen ind i deres Mitshubishi Pajero lørdag formiddag. Målet var at krydse Lillebælt uden at kende til bundforholdene.

- Vi har et kæmpe problem i dag og det er strømmen. Jeg har en eller anden stærk formodning om, at bilen simpelthen vælter, fordi strømmen er så stærk, fortæller Allan Greisen.

Men trods strøm og store sten på størrelse med dykkeren selv lykkedes det de to van(d)vittige herrer at køre under vandet.

Se meget mere om undervandsbilisterne i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt