I det fynske folks tjeneste

Vanvittige rengøringsregler

Odense Andelsboligforening kræver, at en 96-årig gør sin lejebolig pinlig ren, selvom den skal renoveres.

Ella Harm Nielsen skal nu på plejehjem. Men først skal hun lige skrubbe og skure sit rækkehus, selvom det ender som byggeplads.

1 af 4

Idiotisk

96-årige Ella Harm Nielsen fra Odense har i 52 år boet i sit 78 kvadratmeter store rækkehus, men skal nu på plejehjem.

I al den tid har der aldrig været gjort noget ved rækkehuset, og det skal derfor igennem en større renovering, inden det skal lejes ud igen. Håndværkere har vurderet, at gulvet skal brækkes op og badeværelset rives ned, men alligevel kræver Odense Andelsboligforening, at rækkehuset bliver gjort rent, som skulle en ny familie flytte ind.

- Det er fuldstændig idiotisk at gøre noget rent, når det hele skal tages ud igen, siger Ella Harm Nielsens søn, Niels Harm Nielsen, til TV 2/FYN.

Ifølge boligforeningen er det lige meget om en beboer har slidt på en bolig i tre måneder eller 52 år. Komfuret skal skinne, selvom det skal direkte på lossepladsen.

Se mere om sagen i TV 2/FYN i aften.