Var ikke alene før sin død

Den 33-årige Helle Sørensen, som mandag blev fundet dræbt Tommerup Stationsby, var sammen med den fængslede 74-årige inden sin død.

Det fremgår af sagens retsbog, som tv2.dk har fået aktindsigt i.

Den 33-årige Helle Sørensen var dagen igennem sammen med den 74-årige mand, som politiet sigter for drabet på kvinden.

Samtidig bekræfter vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi over for flere medier, at den 33-årige Helle Sørensen havde flere snit i håndleddet.

Derfor fik efterforskningen i første omgang på at det kunne være selvmord, men hurtigt viste efterforskningen, at den dræbte ikke havde være alene.

Mobil og PC var fjernet

I retsbogen fremgår det, at politiet fandt den 33-årige kvindes computer og telefon, da de ransagede den sigtede 74-åriges hjem i Faxe.

Manden blev anholdt i Fakse tirsdag eftermiddag.

Retten valgte onsdag at varetægtsfængsle den 74-årige mand efter Straffelovens §239, der omhandler medlidenhedsdrab. Han blev varetægtsfængslet i tre uger.

Den 74-årige mand nægtede sig skyldig, men kærede ikke afgørelsen om varetægtsfængsling frem til 4. juli.

Oversigt

    Oversigt