I det fynske folks tjeneste

Varevogn kørte ind i hus

En halvanden meter lang revne i husmuren var det synlige resultat efter en varevogn mandag morgen klokken 7.30 kørte ind i et hus i Sdr. Broby.

Varevognen beskadigede derudover et stillads og en hæk, da den kørte galt på Ølstedvej i Sdr. Broby.

Varevognens fører valgte dog at stikke af efter uheldet, men vidner har forklaret at varevognen var enten hvid eller lys i farven. Den har fået skader på fronten efter ulykken.

Politiet i Assens vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set en varevogn, der matcher beskrivelsen. Det kan ske på telefon 6471 1448.