Varevogn lastet med computere

To unge mænd på 19 og 22 år blev natten til mandag anholdt efter at de blev stoppet i en varevogn tungt lastet med bærbare computere. Poltiet mistænker de to mænd for indbrud på byens skoler.

Politiet stoppede varebilen ved Ejbyskolen i Odense klokken 01.00 tidligt mandag morgen. I varerummet fandt politiet et rack, hvor der var stablet 14 bærbarecomputere op. Bilen var desuden forsynet med ladestation og ved siden af det elekroniske udstyr fandt politiet økser, hammere og boltsakse.

Politiet mistænker de to mænd for at have fået computerne ved indbrud på skoler i Odense. Mændene nægter dog indbrud, og siger at de har købt computerne af en ukendt mand for to dage siden.

De to unge mænd blev dog anholdt, og politiet skal nu undersøge om computerne stammer fra et indbrud på en skole eller udddannelsesinstitution.

Oversigt

    Oversigt