Politi efterlyser: Varevogn stukket af fra uheld

Fyns Politi er fredag på jagt efter en blå varevogn af mærket Iveco, der stak af fra et uheld på Fynske Motorvej.

Omkring klokken 10.00 fredag formiddag vælger en varevogn at stikke af fra et uheld på Fynske Motorvej.

Det fortæller Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

- Varevognen stikker af fra et færdselsuheld, oplyser vagtchefen. 

Ifølge Fyns Politi er der tale om en blå varevogn af mærket Iveco Daily. Varevognen havde en trailer efter sig, da uheldet fandt sted. 

Kort forindens varevognens flugt var den kørt sammen med en anden bil på Fynske Motorvej i nærheden af Nørre Aaby. 

Ikke lyst til at snakke

- De to biler støder på hinanden. Så kører man ind i nødsporet for at tale om det, siger Steen Nyland. 

Føreren af den blå varevogn har tilsyneladende ikke lyst til at snakke om hændelsen. Vedkommende stikker derfor af, inden den anden bilist kan udveksle oplysninger. 

Hvis man har nogle oplysninger om sagen kan Fyns Politi kontaktes på telefon 1-1-4.

Oversigt

    Oversigt