I det fynske folks tjeneste

Varm valgdag i vente

Der forventes temperaturer op mod 28 grader i løbet af dagen.

Det bliver en varm valgdag. Foto: Mette Rønn

De fynske borgere kan forvente en varm grundlovsdag. Dagen vil især gå med at stemme til folketingsvalget, hvilket man kan gøre fra klokken otte til klokken 20 i aften. 

Læs også Det sker på valgdagen: Her stemmer de fynske kandidater

Her skal 374.397 fynboer i stemmeboksen, og det kan blive en varm fornøjelse at stå i boksen, når man skal sætte sit kryds.

Ifølge DMI kan vi forvente op mod 28 grader, så der er bare ben og korte ærmer i vente.

- Det er rigtig varmt så tidligt i juni, så husk solcreme, og overvej en dukkert, lyder det fra TV 2 Vejrets Andreas Nyholm, der dog advarer om, at vandet stadig er noget koldt.

Torden i nat

Natten til onsdag bød ellers på kraftige regnbyger med enkelte tordenbrag. Men det er drevet over Fyn.

I løbet af valgdagen vil temperaturerne gå fra 17 til 28 grader med svag vind fra sydvest fra morgenstunden.

Læs også Flot onsdag: Klar og solrig dag venter på Fyn

Vindretningen vil ændre sig fra at komme fra vest for senere at slutte i nord. Der forventes høj sol omkring klokken 14 og 18, men temperaturerne vil ligge højt allerede fra morgenstunden med 20 grader i vente.

I aften vil der være tørt med nogen sol, og temperaturen vil falde til 17 grader.

00:53

Vejrudsigt fra tirsdag den 4. juni.

Luk video