I det fynske folks tjeneste

Varme hveder, vikingeøl og søsætning: Ladbydragen sejler igen

00:35

1 af 5

Sidste år mødte 4000 mennesker op for at se Ladbydragen sejle den første tur i Kerteminde Fjord. Torsdag aften søsættes det 21 meter lange vikingeskib igen.

En ny tradition har fundet vej til Ladby vikingemuseum. Den 14. maj sidste år var første gang, at vikingemuseet søsatte det nye vikingeskib Ladbydragen. Men nu har museet indført, at søsætningen skal afholdes hvert år på Store Bededagsaften. 

Og søsætningen skal selvfølgelig ske i den helt rigtige vikingeånd med bueskydning og vikingeøl. 

- Sidste år var det en verdensomspændende nyhed, at Ladbydragen blev søsat. Der var flere 1000 delinger på Facebook optil, så jeg har ingen idé om, hvor mange der kommer i år. Men vi er bare glade, hvis der kommer nogen. Nu skal vi have gjort det til et årligt familiearrangement, hvor hyggen er i centrum, siger Claus Frederik Sørensen, der er afdelingsleder på Vikingemuseet. 

Læs også Ladbydragen er i vandet ... og hun flyder

1000 år gammel drage

Ladbydragen er en tro genskabelse af det vikingeskib, der blev gravet ud ved Kerteminde Fjord i 1935, som man kan se afstøbningerne af i vikingegraven ved museet. I fem år har 30 frivillige hukket, slebet og svedt for at skabe det 21 meter lange og tre meter brede vikingeskib. 

02:27

Ladbydragen igen i vandet. Torsdag aften blev den søsat foran et stort publikum.

Luk video

Skibet blev begravet sammen med en af datidens konger, og forskning peger på, at det kun var samfundets absolutte top, der havde drage-figuren i deres skibsudsmykning. Derudover viser antallet af for eksempel pile også, at det var en af de vigtige vikingekonger, som blev begravet i Ladby.  

En af de frivillige, Jørn Nielsen, er i gang med at fedte lunderne, som skibet skal glide ud i fjorden på, med oksetegl. Foto: Camilla Bøgeholt Lund

- Vikingerne opkaldte især deres skibe efter dyr. Ladbyskibet blev fundet med spiraler ved forstævnen og med pigge ved bagstævnen. Dermed kan man forestille sig en vikingetidsdrage eller lindorm, som de dengang ofte blev omtalt som, fortalte Claus Frederik Sørensen i 2016 i forbindelse med navngivningen. 

Af gode grunde ved man ikke, hvad Ladbyskibet oprindeligt hed, men navnet på genskabelsen blev fundet på baggrund af en konkurrence, hvor i alt 188 forslag var budt ind. Mange bød ind med de sammen navne, og i alt omkring 250 deltog i konkurrencen.

VIKINGETIDEN, CA. 800-1050

Den periode, som i dag kaldes vikingetiden, omfatter tiden ca. 800-1050. Ordet "viking" blev brugt både i vikingetiden og længe før og betød dengang vistnok søkriger, sørøver og hærfærd til søs. Siden forsvandt det fra det danske sprog, men kom via de islandske sagaer ind igen i 1800-årene og blev altså valgt til at betegne denne periode.

Det, som især definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra de nuværende skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.

Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger bagud, og særlig mange træk peger fremad, for i løbet af de ca. 250 år introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udvikledes. Foruden kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.

Kilde: Aarhus Universitet (Danmarkshistorien.dk) 

Ingen gæster ombord 

Skibet er blevet piftet op med ny maling op til søsaætningen, men der arbejdes også på et stort sejl. Torsdag vil man se den udgave af Ladbydragen, hvor der skal bruges mandekræfter og årer. Men i løbet af sommeren bliver Ladbydragen et skib, der kan sejle ved hjælp af sejl. Sejlet målet 60 m2, og i løbet af foråret og sommeren vil gæster kunne følge processen med blandt andet maling af sejlet. 

Læs også Johannes Larsens barnebarn døbte Ladbydragen

Men lige meget hvor godt Ladbydragen sejler, vil det ikke være muligt for gæster at komme til at sejle med den. 

- Vi har nogle logistiske og forsikringsmæssige udfordringer, som vi simpelthen ikke kan løse. Der skal i hvert fald 8-10 rutinerede mand til at sejle skibet. Og vi er jo drevet af frivillige kræfter, som vi ikke vil drive rovdrift på, siger Claus Frederik Sørensen. 

Hvis man vil have sig et glimt af Ladbydragen på vandet, sejler den dog ud hver torsdag omkring klokken 17.00 og 1. og 3. søndag i hver måned klokken 14.30. 

Program for Torsdag den 11. maj 2017

  • Klokken 16-18: Aktiviteter
    • Bueskydning
    • Rundvisning i gravhøjen klokken 16.30, 17.00 og 17.30
    • Prøv en vikingedragt
  • Klokken 18: Ladbydragen søsættes 
  • Klokken 18.30-20.00: Fælles Picnic. Medbring selv madkurv. 
Hele dagen vil man kunne købe vikingeøl fra Munkebo Bryghus og købe hveder, som man selv kan varme over grillen. 
19:11

Hele  4.000 mennesker var samlet i Ladby ved Kerteminde, da vikingeskibet Ladbydragen sidste år skulle søsættes for første gang. \nNu  er det igen blevet sæson for sejlads med vikingeskibe, og i Ladby betyder det vikingefest. TV2/Fyns live-reporter, Camilla Bøgeholt Lund var taget med til festen, som bød på vikinge-relateret aktiviteter.

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU