Varmen stiger i Odense

De høje priser på energi i det tidlige efterår betyder, at varmeregningen får et nøk opaf i 2009. Den kan dog meget vel falde igen.

En gennemsnitlig odenseansk husstand skal regne med at betale 1500 kr. mere for varmen i 2009, skriver Fyens Stiftstidende.

Det er en stigning på 18%.

Årsagen er, at Fjernvarme Fyn, der dækker Odense og en del af Nordfyn, var nødt til at købe kul, da priserne var i top for at have forsyninger til vinteren.

Loven siger, at fjernvarmen skal "hvile i sig selv" og varmeselskaberne må ikke spare op eller stifte gæld på den daglige drift.

Derfor er Fjernvarme Fyn nødt til at hæve prisen for at betale det dyre kul.

Kan snart falde igen

Af samme grund kan varmeprisen snart falde igen.

For energipriserne er faldet igen i mellemtiden, og hvis det holder, skal det også afspejle sig på varmeprisen.

Det forklarer formanden for Fjernvarme Fyn, Lars Chr. Lilleholt, Venstre.

Oversigt

    Oversigt