I det fynske folks tjeneste

Varmt vejr driller kartoffelavlere

Den varme vinter driller nu landets kartoffelavlere. Det gælder blandt andet på Taasinge, hvor kartoffelavler Peter Bay Knudsens afgrøder er blevet dybt forvirrede af det varme vejr. For de kartofter, der ligger tilbage i jorden fra i sommer, spirer lige nu på livet løs.

Kartoffelplanterne spirer, selvom det er vinter.

Når der høstes, er det aldrig alle kartofler, der kommer med op. Normalt vil frosten så tage livet af de kartoffelplanter, der er til overs, så jorden er klar til andre afgrøder.

Ingen løg i vente

På Tåsinge skulle Peter Bay Knudsen efter planen have plantet løg, men det må han måske nu droppe, fordi vejret har vendt op og ned på alt.
- Hvis der ikke kommer frost overhovedet, tror jeg ikke, vi kan dyrke løg. Så skal vi gå og hakke hele sommeren, fordi kartoflerne vil gro og gro, siger landmanden til TV2/FYN.