I det fynske folks tjeneste

Vaskemiddel for fem millioner Euro i Odense

Virksomheden Unilever investerer 5 millioner Euro i et fabriksanlæg i Odense, og opretter samtidig 20 nye arbejdspladser.

01:38

1 af 2

Mens mange virksomheder flytter produktionen til udlandet, har Unilever har valgt at investere i Blumøllers fabrik i Odense, fordi de mener, at det vil give en konkurrencemæssig fordel.

- Vi er meget glade for, at vores fabrik i Odense spiller en central rolle i Unilevers fremtidige fabriksnetværk inden for vaskemidler - samt for de yderligere investeringer og udvidelser, der er planlagt, siger Niels Rasch der er Unilevers fabriksdirektør i Odense.

Investeringerne betyder også, at Unilever regner med at ansatte cirka 20 nye medarbejdere.

- Det er både en meget positiv melding til vores medarbejdere - og det sender et klart signal til vores omverden om, at Unilever vil investere i fremtidig vækst inden for rengørings- og vaskemidler i det nordiske marked, siger Niels Rasch.