I det fynske folks tjeneste

Vej spærret efter trafikulykke i Svendborg

Kogtvedvej i Svendborg er afspærret, efter to biler frontalt er kørt sammen mandag formiddag. Alle implicerede er uden for livsfare.

Omkring klokken 11.30 mandag formiddag kørte to biler frontalt sammen på Kogtvedvej i Svendborg.

- Den første melding, vi får, er, at passagererne er fastklemte, men da vi kommer frem, er det heldigvis ikke tilfældet, siger vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Der er tre tilskadekomne ved ulykken, og de er alle tre uden for livsfare.

Vejen er i øjeblikket spærret på grund af oprydningsarbejdet.

Ved du noget? Så send os et tip