Vejdirektoratet: Lad være med at køre om lørdagen

Efterårsferien giver to travle lørdage på motorvejene. Kør de andre dage og undgå at holde i kø, lyder rådet fra Vejdirektoratet.

Næste uge starter skolernes efterårsferie. Det betyder sædvanligvis flere biler mod feriedestinationer, familiearrangementer og forlystelser.

quote Ferietrafikken begynder allerede på fredag fra klokken 15, når man kører hjem fra arbejde og møder myldretidstrafikken. Det vil kunne mærkes på de store veje på vej ud af de store byer

Brit Osted Nielsen, vagthavende, Vejdirektoratet.

Det er særligt fredag og de to lørdage, hvor trafikken på vejene kulminerer og bliver meget tæt. Så vil man undgå at sidde i kø, så skal man ifølge Brit Osted Nielsen undgå at køre på en lørdag. 

- Ferietrafikken begynder allerede om fredagen fra klokken 15, når man kører hjem fra arbejde og møder myldretidstrafikken. Det vil kunne mærkes mod vest på de store veje på vej ud af de store byer, siger Brit Osted Nielsen.

Lørdag 15. oktober forventes udrejsetrafikken at være værst mellem klokken 9 og klokken 19, mens den lørdag 22. oktober forventes at være værst mellem klokken 10 og klokken 19.

Skulle man alligevel vælge at køre på de to store rejsedage, så råder Vejdirektoratet til, man enten kører meget tidligt eller sent på aftenen.
- Man bør være godt på vej inden den store udrejsetrafik, og ellers skal man vente med at køre til efter aftensmaden, siger Brit Osted Nielsen.

Ifølge Vejdirektoratet er den bedste dag at køre på søndag. 
 

Oversigt

    Oversigt