I det fynske folks tjeneste

Vejhjælpere: Sindssygt travlt

01:04

1 af 2

Dansk Autohjælp og Falck har haft forrygende travlt på Fyn. Hård frost og kolde biler er en dårlig cocktail.

Dansk Autohjælp i Langeskov har ved 15-tiden mandag eftermiddag været ude til 140 assistancer.

- Det er helt vildt. Det er en firedobling i forhold til en normal dag. Og det fortsætter bare, fortæller vagtchef Sven Riggelsen fra Dansk Autohjælp til TV 2/FYN.

Falck i Kolding, der dækker hele Fyn, har også haft travlt.

- I Region Syddanmark har vi på nuværende tidspunkt haft 500 assistancer, fortæller supervisor Aase Damgaard.

Det er især mekaniske nedbrud, der har krævet hjælp fra Falck eller Dansk Autohjælp.

- Det er forbavsende få glatføreuheld - altså folk der er kørt i grøften, som vi normalt ser. Det er altså kolde biler med et batteri, der måske ikke var helt så godt, som man gik og troede, fortæller Aase Damgaard fra Falck.

Hos Dansk Autohjælp er billedet det samme.

- 95 % af alle vores assistancer er starthjælp eller biler, der er gået i stå. De resterende er glatførerelateret, som kunne have været undgået, hvis folk ikke kørte med sommerdæk, siger Sven Riggelsen fra Dansk Autohjælp.

Ved du noget? Så send os et tip