I det fynske folks tjeneste

Vejleder: Unge er for ukritiske, når de vælger uddannelse

00:17

Video: Linda Kastrup / Scanpix

Unge søger ungdomsuddannelse uden omtanke. Alt for mange vælger nemlig gymnasie og HF uden at vide hvorfor. De er fast besluttet, siger vejleder.

Unge er for ukritiske, når de skal vælge, hvad de skal lave efter folkeskolen eller 10. klasse. For mange tror, at gymnasiet eller HF er det eneste rigtige valg.

Nogle unge er udfordret af, at de er i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe.

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil. Og jeg kan godt lide alle fag, så jeg havde ikke lyst til bare at vælge én vej, forklarer 17-årige Ida Sofie Frederiksen.

Sammen med veninden Sille Højberg Heilmann går hun på Efterskolen ved Nyborg. For kort tid siden skulle de vælge, hvilken uddannelse de vil læse efter skoleårets afslutning.

Mange synes, vi ødelægger deres liv.

Bettina Ring, Uddannelsesvejleder, Odense

For Sille Højbjerg Heilmann er planen klar:

- Jeg skal læse STX på Slagelse Gymnasium efter sommerferien. Gymnasieuddannelsen er meget bred og åbner mange muligheder. Det er det, der betyder noget, siger hun.

Ida Sofie Frederiksen er enig:

- Man hører ikke så tit om folk, der skal læse erhvervsuddannelser. Hvis man går i gymnasiet, kan man ligesom alt bagefter.

Fast besluttede

Hvis man spørger uddannelsesvejleder Bettina Ring, er det ikke nok at gå efter at have mange muligheder. I stedet bør de unge vælge den uddannelse, der passer dem bedst.

- De skal vælge efter, hvor de kommer til at udvikle sig mest og blomstre mest. Der, hvor de kan bringe deres faglige og personlige færdigheder på banen. Når man får dét bragt i spil, bliver man den bedste udgave af sig selv, fortæller hun.

Hun har hørt argumentet om at have mange muligheder fra et utal af elever og studerende, og hun prøver ofte at udfordre dem på det.

- Nogle gange får de en aha-oplevelse. Andre gange er det tabt på forhånd. De er fast besluttet. De skal i gymnasiet, de skal videre på universitetet, og så skal de tjene mange penge.

Ifølge Bettina Ring skyldes det en generel stemning i samfundet, når unge går efter HF og gymnasiet. I mange år har Danmark været et videnssamfund, hvor man skulle uddanne sig på højest muligt niveau. Det præger stadig de unge.

74 procent vil i gymnasiet

- Mange synes, vi ødelægger deres liv, når vi siger, at de ikke bliver den bedste udgave af dem selv i en gymnasieklasse. Vi slår alt det i stykker, de havde forestillet sig, at de skulle, siger Bettina Ring.

For Ida Sofie Frederiksen og Sille Højbjerg Heilmann er uddannelsesvalget en kilde til frustration.

- Der er jo så mange muligheder, og man står der og tænker, 'hvad skal jeg være'? Det valg, man tager, kan jo ikke laves om. Det er svært at vide, hvad man vil, så derfor er det vigtigt, at holde mulighederne åbne.

De mange tusinde elever får svar på deres ansøgninger i juni måned. Ifølge tal fra Uddannelsesministeriet har 74 procent af dem søgt ind på gymnasielle uddannelser eller HF.

00:22

Uddannelsesvejleder: De unge er fast besluttet

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.