Grå søndag i vente til fynboerne

Det er primært skyer og ingen sol, der præger det fynske søndagsvejr.

Man skal være et morgenfriskt weekendmenneske, hvis man skal ane solens stråler. 

Søndagens vejr ligger i den grå ende, men i løbet af morgentimerne kan man være heldig, at solens allerførste stråler rammer skydækket og oplyser nogen af skyerne nedefra. 

Resten af dagen bliver en grålig fornøjelse.

Der er mulighed for lidt opbrud i de tætte skyer midt på dagen, men man skal ikke gøre sig for mange forhåbninger.

- Jeg tror man skal forvente en skyet omgang henover det fynske, siger Thomas Mørk, der er meteorolog på TV 2 Vejret. 

Vinden kommer fra vest og temperaturerne ligger mellem seks og otte grader, så trods det grå skydække, så er det en mild søndag fynboerne har i vente. 

Lignende uge i vente

Den kommende uge skal man ikke forvente at vejret bliver meget anderledes. Temperaturerne ligger fortsat omkring de syv grader, og indimellem kan man være heldig, at solens stråler kommer gennem det lag af skyer, der ligger over Fyn. 

Til gengæld kan man glæde sig over, at man skal helt hen omkring torsdag, før der er risiko for nedbør.

- Der kan faktisk godt komme lidt regn, men det er endnu lidt usikkert hvornår det kommer, så forvent at det bliver mere gråt og vådt og blæsende sidst på ugen, men generelt mildt i vejret, siger Thomas Mørk. 

Oversigt

    Oversigt