Vejret slår om

Midt på fredag formiddag blødte myndighederne lidt op på advarslerne mod at bevæge sig ud på de fynske veje. \"Al udkørsel frarådes\" blev ændret til: \"al unødig kørsel frarådes\".

-

Midt på fredag formiddag blødte myndighederne lidt op på advarslerne mod at bevæge sig ud på de fynske veje. \"Al udkørsel frarådes\" blev ændret til: \"al unødig kørsel frarådes\".


Da var det begyndt at regne, og temperaturen begyndte at stige, hvilket gav håb om en forbedring af situationen.


Politiet henstiller dog stadig til, at folk bruger deres sunde fornuft, inden de kører ud og nøje afvejer vigtigheden af at komme afsted mod risikoen ved føret.


Fyns Amts vejvæsen er noget hæmmet af, at et strømsvigt har lukket Danmarks Meteorologiske Instituts kommunikation med omverdenen. Det betyder, at der ikke bliver udsendt radarbilleder og prognoser, og amtets vejvæsen er henvist til egne observationer, og at kontakte naboamter.


Vejene er stadig meget glatte, de fleste steder. Under sneen har der mange steder dannet sig is. Selvom vejvæsenet igen er igang med at salte, varer det noget inden saltet får bugt med den fastkørte is.


Storebæltsbroen er lukket på grund af den kraftige blæst og ventes ikke at åbne før kl. 12.00 fredag middag. Situationen på broen opdateres løbende på telefonsvarer, tlf.: 70 15 10 15


 

Oversigt

    Oversigt