I det fynske folks tjeneste

Velfærdsøl og H.C. Andersen-park: Parti vil tages seriøst

Foto: Thomas Larsen-Bjerre

Palle Birch og Befri Fyn kommer med politiske forslag, som de fleste griner af. Selv siger han, at det er helt seriøst. Jim Lyngvild ser et potentiale.

De bedste idéer opstår over en øl.

Med det argument i baghånden foreslår Palle Birch fra Befri Fyn, at alle odenseanske borgere skal have udbetalt en øl i ugen.

Befri Fyn kalder øllen 'Flydende Velfærd'. I Odense skal velfærden nemlig flyde ifølge Palle Birch. 

- Vi snakker så meget om en veldfærdsprocent. Det her er en veldfærdsprocent på 4,6 procent, forklarer spidskandidaten.

VALGPROFIL:

Palle Birch

Blandt Palle Birchs andre forslag er at skabe en H.C. Andersen forlystelsespark og ændre odenseanske festivalers navne. Tinderbox skal hedde Stevn'mødefestival. Spoken Word skal hedde Tal Ordet. Og Jam Days skal hedde Marmela'dage. 

Sidst men ikke mindst skal Fyn være en selvstændig stat. 

Alle forslagene bliver fremlagt i en politisk debat på Iværksætterfestival 2017 på Odense Rådhus. En festival for iværksættere og andre virksomheder. 

De fleste vælgere vil nok mene, at forslagene bare er ren komik. Selv siger han det modsatte.

- De rygter vil jeg gerne mane til jorden. Det her er ikke komik. Det er politik. Jeg kan godt forstå, at det nu til dags kan være svært at kende forskel, når vi har en mand som Trump, der bare lukker lort ud, siger Palle Birch. 

Ifølge ham selv kommer han rent faktisk med konkrete forslag.

- Jeg synes, de (politikerne, red.) snakker udenom. Jeg synes ikke rigtig, de kommer frem til nogle pointer. Vi kommer med reelle løsningsforslag, udtaler Palle Birch. 

Jim Lyngvild bakker op

Befri Fyn har netop i dag udgivet en valgkamps-musikvideo. Videoen har Palle Birch i hovedrollen som sanger. 

Jim Lyngvild er også tilstede til Iværksætterfestivalen. Han skal nemlig overrække priser og selv tale for de fremmødte.

Det første Palle Birch gør efter debatten er, at hive en 'Flydende Velfærd' frem fra tasken og give den til netop Jim Lyngvild. Og så i øvrigt vise den nye musikvideo. 

Læs også Komiker vil befri Fyn

- Når man selv er en af de store, så bliver man også nødt til at snakke med de store, for at få de store projekter til at ske. Og Jim har fået ting til at ske. Jim har bygget sig sin egen vikingeborg. Det er visioner, fortæller spidskandidaten fra Befri Fyn. 

Jim Lyngvild kan også godt se visionerne i nogle af Palle Birchs forslag. Han mener ikke det er latterligt.

- Jeg synes ikke, det er en latterlig idé, at lave en H.C. Andersen-park på Fyn. Det er fuldstændig sindsygt, vi ikke har den i forvejen. Det er ikke godt nok at have et H.C. Andersen museum, som ved gud er så røvhamrende kedeligt, at jeg ikke engang selv vil sende kinesere derind, siger Jim Lyngvild. 

00:48 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

KV17

Valget i DIN kommune

Klik på din kommune og få overblik over valgkampen, der hvor du bor.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.