Velgørenhedsfrimærket 2013 bidrager til at stoppe vold mod børn

Nyborg Postbutik i Kvickly markerer lanceringen af årets velgørenhedsfrimærke, der er blevet til i et samarbejde mellem Red Barnet og Post Danmark.

Formålet er at belyse et tabu - vold mod børn. I en helt almindelig dansk 8. klasse har hvert femte barn oplevet vold fra forældrene inden for det seneste år.

Hverken børn eller forældre tør fortælle om, at der bliver slået i hjemmet. For at bryde tabuet om fysisk og psykisk vold lancerer Red Barnet nu kampagnen "Bryd tabuet - Stop vold mod børn".

Mandag den 27. maj 2013 lancerer Post Danmark og Red Barnet årets velgørenhedsfrimærke, som er designet af Jakob Monefeldt.

Det bliver fejret i Nyborg Postbutik i Kvickly klokken 11, hvor der vil være masser af balloner, konkurrencer og hvor de voksne kan få gode råd i en forældrefolder som bliver delt ud.

Nyborgs borgmester Erik Christensen (S) og Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen ser samarbejdet som en god mulighed for at brede budskabet ud i hele landet.

- Jeg er rigtig glad for samarbejdet med Post Danmark. Velgørenhedsfrimærket gør det nemt og konkret for mennesker i hele Danmark at støtte kampen for at stoppe vold mod børn. Jeg håber, den danske befolkning vil tage godt imod den invitation. Frimærket er med til at bryde tabuet og skaffe midler til det vigtige arbejde, siger Mimi Jacobsen.

Prisen på frimærket koster en krone ekstra, og den går ubeskåret til Red Barnets arbejde for at stoppe vold mod børn både i Danmark og resten af verden.

Fakta om velgørenhedsfrimærket

Oversigt

    Oversigt