Vender tilbage til Fyn: Regeringen nedlægger Skat

Regeringen vil helt nedlægge Skat fra næste år og erstatte det med syv styrelser. Fyn er i spil.

Efter en stribe skandalesager vil regeringen allerede næste år helt nedlægge Skat og erstatte det.

Regeringen vil helt nedlægge Skat fra næste år og erstatte det med syv styrelser - blandt andet på Fyn - med hver deres speciale efter en stribe skandalesager.

Det skriver Berlingske.

Fremtidens skattevæsen skal i stedet bestå af syv styrelser med hver deres specifikke opdrag, specialisering og ledelse.

De syv nye styrelser skal være i drift fra 1. juli 2018 ifølge meldingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Han vil præsentere planen tirsdag formiddag med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde i Statsministeriet.

Skandalesager

Planen kommer efter nogle år, der har været præget af en række skandalesager i Skat og ifølge skatteministeren er problemet med Skat, at alt for mange opgaver er blevet centraliserede:

- Men det har været på bekostning af fagligheden. Det arbejdsområde, som Skat har arbejdet med, har simpelthen været for bredt. Det er ikke noget, nogen har ønsket, men det er det, der kan ske, når man bygger så stort et system op, siger Karsten Lauritzen til Berlingske.

Ifølge Berlingske vil det danske skattevæsen komme til at bestå af følgende styrelser ...:

  • ... én med fokus på skattegæld
  • ... én med fokus på told
  • ... én med fokus på ejendomsvurderinger
  • ... én med fokus på motorområdet - herunder betaling af registreringsafgift
  • ... én styrelse med fokus på skatter, afgifter og moms
  • ... én styrelse med fokus på IT og udvikling
  • ... én styrelse med fokus på tværgående administration såsom HR og rekruttering

Fakta om Skat

Møgsager hos Skat

Oversigt

    Oversigt