I det fynske folks tjeneste

Vendte møtrikker forkert

Signe Ryge fik forkerte anvisninger i Gør Det Selv, Signe

Handymand Thomas Jensen gav forkerte anvisninger i udsendelsen, Gør Det Selv, Signe, på TV 2/FYN+ torsdag aften. Her lærte Signe Ryge blandt andet at skifte dæk på bilen.

I udsendelsen sagde Thomas Jensen, at hjulet efter dækskiftet skal spændes på med møtrikkernes flade side indad.

Det har fået flere seere til henvende sig med advarsler om, at det kan være meget farligt.

Med den flade side indad bliver hullet i fælgen ikke centreret. I værste fald kan den begynde at rokke fra side til side med risiko for at gå løs og ryge af.

Vendes de afrundede side på møtrikkerne indad, går de ind i et større hul, sådan at fælgen bliver centreret korrekt.

TV 2/FYN beklager den fejlagtige oplysning og takker de seere, der har henvendt sig med advarsler.

Ved du noget? Så send os et tip