Venner leder efter forsvunden mand

Venner og bekendte har weekenden igennem ledt efter en 49-årig mand fra Odense. Han har nu været forsvundet i to uger.

Den 49-årige Jan Wulff er sidst set mandag 30. december om aften på Johannes Larsensvej og Nyborgvej i Odense.

Vennerne blev bekymrede efter at Jan Wulff ikke mødte op til en nytårsfest, som han ellers skulle have deltaget i.

Fredag udsendte Fyns Politi en efterlysning og vennerne har også lagt efterlysningen ud på Facebook.

Men Fyns Politi har endnu ikke modtaget henvendelser, der kan give spor at gå efter.

- Vi er kommet dertil, at vi ikke tror han er i live, men har et spinkelt håb om at han er rejst ud af Odense. Men vi tror det ikke, da han ikke er meget for at komme uden for Odense by, fortæller Lars Stück, der er ven med den forsvundne.

Venner leder efter ham

Og lørdag og søndag har venner og bekendte så organiseret deres egen eftersøgning. De har gennemsøgt grønne områder, trappeopgange og udhuse.

- Desværre tror vi, at der er sket noget tragisk og vi er så forberedt, som vi kan være på det værste, siger Lars Stück.

Signalement

1001 efterlysning

Jan Wulff

49 år

Ca. 180 cm høj

Almindelig bygning

Gråt hår

Går ofte med kasket

Pårørende betegner ham som alkoholmisbruger, og han har som følge heraf dårlig lever.

Hvis nogen ser eller genkender Jan Wulff vil Fyns Politi gerne kontaktes på telefon 114. Fyns Politi vil også gerne kontaktes, hvis har kendskab til, hvor Jan Wulff eventuelt opholder sig.

Oversigt

    Oversigt