Venstre på Fyn: Færre borgmestre - men flere mandater

Partiet Venstre blev en af valgets tabere - i hvert fald målt på antallet af borgmesterposter. Men faktisk har partiet flere fynske mandater nu end i 2013.

Både i Faaborg-Midtfyn, Langeland og Svendborg må Venstre vinke farvel til borgmesterposten. Og meget tyder på, at partiet heller ikke kan fastholde posten i Kerteminde. 

- Det har været en rigtig dårlig dag for Venstre. Men omvendt en rigtig god dag i de kommuner, hvor de rent faktisk har vundet. Det er lidt ligesom at vinde fire – fem etaper i Tour de France, men klare sig dårligt i det overordnede klassement, siger valgforsker Christian Elmelund-Præstekær fra SDU

Partiet vandt nemlig absolut flertal på Nordfyn, i Assens og Nyborg - og det giver partiet en samlet mandatfremgang på Fyn. Ved valget i 2013 fik partiet 72 pladser i de 10 fynske byråd, og ved valget tirsdag fik partiet 74 mandater. 

- Jeg tror Venstre vil udlægge det sådan: Det er faktisk gået udmærket. Vi har klaret det nogenlunde i gennemsnit på Fyn og holdt skindet på næsen. Til gengæld har vi fået absolut flertal i flere kommuner, og det er jo en stor sejr, siger Christian Elmelund-Præstekær.

 
 

Lægger man mandattallene sammen for Socialdemokratiet, så har partiet vundet otte ekstra mandater og er gået fra 75 til 83 pladser i de fynske byråd. 

Samtidig er rød blok blevet styrket, da både Radikale, SF og Alternativet har fået flere fynske mandater. Kun Enhedslisten er blevet svækket i den røde blok.

Mest tilbage er det gået for de mange lokal- og borgerlister på Fyn. Samlet set er de gået fra 18 pladser i 2013 til bare tre pladser nu. Tilbagegangen skyldes blandt andet markant tilbagegang for Borgerlisten i Kerteminde og Borgerlisten Langeland. 

Sådan ser partiernes mandattal ud i alle 10 fynske kommuner: 

 
 

Oversigt

    Oversigt