I det fynske folks tjeneste

Venstre vil skaffe praktik og job til unge i Odense

Næsten 1.400 unge mellem 13 og 18 år vokser op i familier, hvor begge forældre er på offentlig forsørgelse.

00:19

Venstre foreslår, at Odense Kommune sikrer, at der er fritidsjob til alle unge mellem 13 og 18 år. Her er jobpatruljen i gang med at sikre, at unge har ordentlige arbejdsvilkår. Video: Lasse Beck Frost

Venstre foreslår, at Odense Kommune sikrer, at der er fritidsjob til alle unge mellem 13 og 18 år. Her er jobpatruljen i gang med at sikre, at unge har ordentlige arbejdsvilkår. Foto: Lasse Beck Frost

1 af 2

- Der skal sættes massivt ind på næste generation. Alt for mange unge kender ikke arbejdsmarkedet, siger byrådsmedlem Christoffer Lilleholt fra Venstre.

Ifølge tal fra Social- og Beskæftigelsesforvaltningen var der i december i alt 1379 i alderen fra 13-18 år i Odense, hvor begge forældre var på op offentlig forsørgelse svarende til 11 procent af de unge. (Førtidspension, dagpenge og kontanthjælp)

Hvis mor og far ikke er på arbejdsmarkedet, er det svært at få en naturlig relation til det at arbejde. Derfor skal alle elever ud hos en virksomhed en hel uge

Christoffer Lilleholt (V), byrådsmedlem, Odense

Når partiets unge ordfører på onsdag rejser sig for at holde sin budgettale, vil han derfor foreslå en ungjob-pakke, som rummer i alt fire helt konkrete forslag til en stærkere indsats overfor de mange unge, som vokser op i byen uden realtion til arbejdsmarkedet. 

- For det første skal skal vi genindføre den virksomhedsrettede erhvervspraktik i alle vores folkeskoler. Hvis mor og far ikke er på arbejdsmarkedet, er det svært at få en naturlig relation til det at arbejde. Derfor skal alle elever ud hos en virksomhed en hel uge, siger Christoffer Lilleholt.

Læs også Beslutning om obligatorisk erhvervspraktik udsættes

00:21

Når Venstre hjælper unge med forældre uden arbejde skyldes det, at man vil give de unge et bedre liv og en god start på arbejdsmarkedet.

Luk video

Venstre vil derudover foreslå, at kommunen går målrettet ind for at at skaffe fritidsjob til alle unge i aldersgruppen, hvor begge forældre er på offentlig forsørgelse. Desuden skal unge som bor i Bøge- og Egeparken i Vollsmose have tilknyttet en mentor, og endelig skal der konverteres en time på skoleskemaet en gang om ugen til undervisning i den digitale verden.

Så meget koster det

Forslaget om erhvervspraktik og digital undervisning er omkostningsneutral, hvorimod der skal findes penge på budgettet, hvis kommunen skal ud og skaffe fridtidsjob til den unge. 

Læs også Unge odenseanere bliver boende i deres barndomsby

- Det skal selvfølgelig undersøges nærmere, hvar det kræver. Et forsigtigt gæt er, at den del af forslaget vil kræve cirka fire ansatte. Altså et beløb på omkring to millioner kroner, siger Christoffer Lilleholt..

Ungjob-pakke:

1. Målrettet erhvervspraktik i alle kommunens folkeskoler.
2. Kommunen skaffer fritidsjob til alle 13-17-årige, hvor begge forældre er på offentlig forsørgelse.
3. Mentorordning til alle 13-17-årige i Bøge- og Egeparken i Vollsmose.
4. Digital læring på skoleskemaet i alle kommunens folkeskoler.
Se mere

- Mentorordningen er heller ikke gratis, men det er vigtigt, at man kan spejle sig i nogle forbilleder som ungt menneske i Vollsmose. Men vi vil gerne starte med at afsætte fem millioner kroner og så se effekten. Vi tror, at der godt kan findes mentorer andre steder i Odense, som ikke skal betales men gerne vil gøre det frivilligt som vi for eksempel har set det med flygtningefamilier.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Tim Vermund, har stor sympati for de tanker, der ligger bag forslaget fra Venstre, men han mener, at mange af ideerne er allerede er på dagsordenen.

- Venstre forsøger med forslaget at slå en åben dør ind, da mange af deres ideer allerede er sat igang. På seneste børne - og ungeudvalgsmøde aftalte vi en proces for etablering af en "klog- og moderne obligatorisk erhvervspraktik" ligeledes er en strategi for øget teknologiforståelse sat i værk. Fritidsjob og mentorordninger arbejdes der med i de boligsociale helhedsplaner. Jeg vil ikke afvise, at det er indsatser som kan styrkes og ligge i tråd med det, vi har besluttet i forbindelse med Vollsmoseplanen, siger Tim Vermund.

04:23 Luk video