Ventelisterne til høreapparater vokser fortsat

Ventelisterne til at få høreapparat kommer til at vokse eksplosivt de kommende år. Nye tal viser, at flere og flere fynboer ønsker høreapparat og medmindre Fyns Amt bevilger flere penge til området vil ventetiden til næste år stige til to år.

-

Ventelisterne til at få høreapparat kommer til at vokse eksplosivt de kommende år. Nye tal viser, at flere og flere fynboer ønsker høreapparat og medmindre Fyns Amt bevilger flere penge til området vil ventetiden til næste år stige til to år.


Der er brug for 3 mio. kr, hvis ventelisterne skal holdes i ro.

Det er en øget opmærksomhed på mulighederne for at få hjælp, der har øget efterspørgslen på høreapparater dramatisk. Samtidig er tærsklen for hvornår fynboerne vil have behandling for et høretab nedsat, vurderer Fyns Amt.

Fyns Amt har i forvejen rekord i ventetiden på at få høreapparat, og ventelisterne forventes at vokse i år og til næste år. Amtet havde forventet at behandle 5.400 personer for hørenedsættelse årligt, men nye tal viser, at der nærmere er behov for 6.200 behandinger om året.

Venteliste på to år

Stigningen i antallet af personer, der ønsker behandling stiger både i det private og offentlige. I 2003 fik 1.600 fynboer høreapparat hos en privat forhandler og i 2005 forventes tallet at stige til 2.500.

På Audiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital ventede 3.433 personer på en undersøgelse i 2003. I 2005 vil 4.138 personer vente på behandling, og det betyder at ventetiden blive op mod to år. I øjeblikket er der 17 måneders ventetid.

Overvejer flere penge

- Det er uacceptabelt, og vi vil i forbindelse med budgetforhandlingerne i september tage stilling til om Audiologisk Afdeling skal have tilført flere penge, siger formanden for Fyns Amts sygehusudvalg, Poul-Erik Svendsen(S).

Hvis ventelisten skal holdes i ro skal politikerne afsætte tre millioner kroner til området.

Oversigt

    Oversigt