Ventetiden overholdes på OUH

Personalet arbejder over, og det kan ses på ventelisten til strålebehandling. Fra at have landets længste ventetid på hele 10 uger, har Odense Universitetshospital nu nedbragt ventetiden til de acceptable fire uger.

Ventetiden på strålebehandling skal nedbringes her og nu, også selvom det resulterer i overarbejde for sygeplejerskerne.
Det fastslår en rapport fra Sundhedsstyrelsen i dag.
 
På Odense Universitetshospital er man dog kommet rapporten i forkøbet. Her har man allerede indgået en aftale med de pågældende afdelinger, hvor sygeplejerskerne forpligter sig til at få flere patienter gennem behandlingen, selvom det resulterer i overarbejde.

Det har betydet, at Odense Universitetshospital nu er nede på den acceptable ventetid på fire uger.

Aftalen gælder frem til september, hvor nyuddannede strålesygeplejersker overtager de ekstra patientforløb.

Oversigt

    Oversigt