Verdens bedste nyheder i Odense

Medarbejdere fra IT-konsulentvirksomheden Agidon A/S er tidligt oppe, morgenfriske og på gaden, når Verdens Bedste Nyheders morgenevent fredag bliver landsdækkende med flere end 100 uddelingssteder.

- Vi er glade for at kunne være med til at gøre en forskel, og vi er stolte af at være partner på Verdens Bedste Nyheder (VBN), der formidler nyheder om de fremskridt i udviklingslandene og bekæmper global fattigdom. Vi kan sammen gøre noget for at arbejde hen mod opfyldelse af FNs otte mål, som er den første milepæl på vejen mod at udrydde den globale fattigdom og nød. Vi bidrager selv økonomisk, og vi bidrager med at formidle budskabet om, at alle kan være med og gøre en forskel i kampen mod fattigdom, fortæller salgschef hos Agidon, Jesper Højlund.

Avis og morgengave

Jesper Højlund er selv på gaden i Odense meget tidligt fredag, og i Hjørring vil medarbejdere fra Agidon være på Banegården for at uddele den trykte udgave af Verdens Bedste Nyheder og en morgengave til alle forbipasserende.

Verdens Bedste Nyheder læner sig op ad FN's 2015 Mål - som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling - og opfordrer alle til at hjælpe med at tage de sidste afgørende skridt for at nå de otte mål.

Siden år 2000 har verdens ledere, FN og alle udviklingsorganisationerne lovet hinanden at fokusere deres fælles indsats på at indfri de otte 2015 Mål.

De er den første milepæl på vejen mod at udrydde den globale fattigdom og nød.

Mål 1: Halvere sult og fattigdom

Mål 2: Få hele verden i skole

Mål 3: Styrke kvinders rettigheder

Mål 4: Mindske børnedødeligheden

Mål 5: Mindske mødredødeligheden

Mål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme

Mål 7: Sikre et bæredygtigt miljø

Mål 8: Skabe øget globalt samarbejde

Oversigt

    Oversigt