Verdens bedste vinbog er fra Fyn

Fynske Jacob Klitgaard vinder den prestigefyldte Gourmand Awards. Han vinder for bedste bog om europæisk vin.

For godt en uge siden tog Fynske Jacob Klitgaard med et hold af medskribenter og trykkere afsted mod Kina for at deltage i konkurrencen Gourmand Awards. I går blev bogen - Dansk Vin - kåret som vinder af gastronomiens svar på en Oscar.

Gourmand Awards har eksisteret i mere end 20 år, og det anses for den førende kåring inden for litteratur, tv om mad og vin.

- Det rene udtryk som dommerne hæfter sig ved, har vi opnået gennem en række valg i form af masser af luft omkring billeder og tekst, stringent struktureret indhold med simple, let afkodelige features om fakta med mere og et meget klart samspil mellem billeder og historier, forklarer medskribent Henrik Rewes.

Bogen er vurderet af et panel af internationale eksperter, der har vurderet de sidste fire bøger, der er kommet igennem nåleøjet til finalen som det bedste fra de 209 deltagende lande.

I finalen lægges der vægt på bøgernes internationale muligheder, men også forfatterens sproglige kvaliteter.

Bogen der har vundet, indeholder portrætter af 30 danske vingårde.  Derudover beskriver den, hvordan Danmark siden slutningen af 90’erne har brygget vin, hvor man ikke kendte jorden, klima eller hvilke druesorter der arter sig til Danmark.

Bag bogen står et hold af hovedforfatter: Jacob Klitgaard, der udgiver gennem egen virksomhed, Foodmind. Foto: Christian Petersen. Layout: Jesper Rosenlund. Tryk: Rosendahls

Oversigt

    Oversigt