I det fynske folks tjeneste

Verdens kraftigste el-færge: Kom med på rundtur på "Ellen"

00:27

Om få måneder bliver elfærgen "Ellen" sat i drift mellem Ærø og Fynshav på Als. Netop nu knokler medarbejderne på Søby Værft for at få den avancerede teknologi til at spille sammen.

 

- Vi går jo i vores forfædres fodspor med denne færge. De gamle skibe sejlede jo kun med vind. Nu går vi sådan set tilbage til det. Bortset fra at vi samler vinden op med møller til batterier. Men vi bruger de samme ressourcer som vores forfædre, siger Benny Weber, der bliver den første kaptajn på "Ellen".

Læs også Så er Ærøs ny el-færge på vej

Han har sejlet siden han var 15 år som både dæksdreng, letmatros og styrmand. Siden 2008 har han arbejdet hos Ærø-færgerne, og nu ser han frem til at "Ellen" skal søsættes til april næste år. 

- Det bliver en fantastisk dag, og det bliver med stolthed vi sætter færgen i søen, siger Benny Weber. 

Skroget til Ellen kom fra Polen i oktober, og nu er medarbejderne på Søby Værft ved at bygge op og installere blandt andet motor, styrtøj og batterier.

- Det specielle ved denne færge er, at den skal drives på grøn el, og at kapaciteten bliver meget større end nogen andre elfærger. Denne færge kan sejle syv gange så langt som andre el-færger i verden, siger Trine Heinemann, der er projektkoordinator på elfærgeprojektet.

00:21

Der bliver én lang salon til passagerne på Ellen

Luk video

I fire år har det såkaldte E-ferry projekt været i gang. Målet er - med støtte fra EU - at bygge og afprøve en 100 procent eldreven og CO2-neutral færge for passagerer, biler og lastbiler.

Læs mere om E-ferry-projektet her

- Færgen er 20 meter længere end Ærø-færgen Skjoldnæs, så selvom der kun er bildæk i den ene side af færgen, kan der være 31 personbiler og fem lastvognstog, hvilket er nogenlunde det samme som på Skjoldnæs, forklarer Benny Weber.

Lige nu minder færgen mest af alt om en kaotisk byggeplads. Men skipperen frem til, at Ellen er i fast rutefart.

00:18

Benny Weber viser batterirummet vises frem

Luk video

- Det bliver da en fornøjelse at sejle med en ny og færdigmalet færge. Men hurtigt bliver det jo som det altid har været. Man kører på arbejde, sejler hele dagen, og kører hjem igen, siger den kommende skipper på verdens kraftigste elfærge.

EU har bevilget 113 millioner kroner, mens Ærø Kommune betaler 78 millioner kroner. 

00:27 Luk video

Se hele indslaget herunder.

03:10 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.