I det fynske folks tjeneste

Verdensmestre i grill

Det Danske Grill Landshold består af Morten Boros (Odense), Rasmus Bleeg (Svendborg, oprindeligt Aabenraa), Claus Hasse (Odense), Morten Westh (Skovlunde), Anders Jensen (Dragør), Michael Dahl Thomsen (Sønderborg), Per Aastradsen (Viborg), Peter Bragh (Viborg), Asger Hvam (Randers), Martin Mygdam (Aalborg, oprindelig Herning), Kim Schulz (Aalborg, oprindelig Nykøbing Falster) og Stig Pedersen (Aalborg).

For første gang nogensinde har Danmark vundet det samlede verdensmesterskab i grill.

Det Danske Grill Landshold konkurrerede her i weekenden ved VM i BBQ under forbundet World BBQ Association - et VM, der blev afholdt i Marokko.

Her stillede teamet op i alle 6 discipliner og endte altså som samlet vinder af VM 2013.

Indtil lørdag eftermiddag så det ellers ud til, at holdet var nødt til at trække sig, da alt udstyr var strandet i tolden.

Danskerne lånte sig til 2 grill og endte alligevel som samlet vinder af hele mesterskabet.

Ved du noget? Så send os et tip