I det fynske folks tjeneste

Verdenssensation udeblev

Der var lagt op til en verdensensation, da Fjord og Bælt i Kerteminde kunne meddele, at marsvinet Freja var drægtig. Men verdenssensationen er udeblevet. Freja nedkom i nat, men den nyfødte er død.

Marsvinet Frejas kalv død ved fødslen

Sendt til obduktion

Da Fjord og Bælts personale mødte på arbejde tirsdag morgen kunne de se, at Freja havde kælvet. Dele af moderkagen flød rundt i hendes bassin.

Senere blev kalven fundet død på bunden af bassinet og det tyder på, at den var død før eller under fødslen, oplyser dirktør Kathrine Gabriel, Fjord og Bælt.

Den døde marsvinekalv er nu sendt til obduktion i Holland. Først når svaret kommer herfra kender man dødsårsagen.

Anonym rejser tvivl om sikkerhed

TV 2/Fyn modtog tirsdag en email, hvori en anonym person hævder, at kalven druknede i det net, der udgør væggen i bassinet. I følge den anonyme mail blev nettet aldrig godkendt af eksperter, fordi Fjord og Bælt ville spare.

Direktør Kathrine Gabriel siger, at sikkerheden for en marsvinekalv var godkendt af eksperter.

- Vi føler os sikre på, at vi har gjort alt hvad vi kan, siger hun.