I det fynske folks tjeneste

Vestas fyrer igen

Vindmøllefabrikken Vestas på Langeland fyrer igen. Denne gang er det 20 medarbejdere, der må forlade fabrikken i Rudkøbing. Fyringerne sker efter, at Vestas-koncernen igennem længere tid har haft økonomiske problemer.

Vestas fyrer igen

Stor bekymring

Fyringerne skaber stor bekymring hos fagforeningen Dansk Metal:
"Vi havde ellers en logisk forventning om, at det var overstået med at fyre folk", siger formanden Jørn Jensen til Fyns Amts Avis tirsdag.
Da Vestas i august sidste år lukkede sin fabrik i Svendborg, var det med en melding om, at en del af produktionen skulle flytte til Langeland, og der dermed ville blive brug for flere medarbejdere dér. 

Frygter lukning

Med de nye fyringer frygter Jørn Jensen, at Vestas planlægger at lukke fabrikken på Langeland helt.
En frygt der afvises af Vestas' administrerende direktør, Knud Bjarne Hansen, der henviser til, at man netop er igang med store udbygninger af fabrikken i Rudkøbing