Vestfyns Listen føler sig chikaneret

Vestfyns Listen i Assens Kommune føler sig chikaneret af de etablerede politiske partier i kommunen. Borgerlisten blev i første omgang ikke inviteret med til de store vælgermøder, og det kalder listen for chikane. 

- Det er helt åbenlyst, at de etablerede partier i den kommende Assens storkommune betragter Vestfyns Listen som en trussel, der vil gøre alvorlig indhug på deres tilslutning. Vi har konstateret, at vi skulle holdes væk fra de store vælgermøder i de nuværende seks små kommuner. Men den går ikke, siger Vestfyns Listens kandidat Lars Bech Nielsen.

Læs mere om Vestfyn Listen i valgguiden

Besked på telefonsvarer

I følge Lars Bech Nielsen er den officielle forklaring fra de politiske partier, at Vestfyns Listen er blevet inviteret via en besked på en telefonsvarer.

- Hører man ikke fra en liste eller et parti, ville enhver anstændig og normal tænkende organisationsmand eller kvinde naturligvis tage fornyet kontakt. Vi er en borgerliste, som i trekvart år har været rimelig synlig, da vi har været ude og lufte vore holdninger. Det ligner alt for meget noget politisk lusk, siger Lars Bech Nielsen.

Vesfyns Listen er dog siden hen blevet inviteret med til alle valgmøderne.

Oversigt

    Oversigt