I det fynske folks tjeneste

Vestfynsk forsøg med ambulancelæger er succes

Et forsøg med at lade vestfynske læger rykke ud samtidig med ambulancer er en succes. Det fastslår de medvirkende læger efter at forsøget har kørt i knap to måneder.

-

Et forsøg med at lade vestfynske læger rykke ud samtidig med ambulancer er en succes. Det fastslår de medvirkende læger efter at forsøget har kørt i knap to måneder.


Forsøget startede d. 1. oktober. Siden da har ambulancelægerne rykket ud 200 gange eller otte gange i døgnet i gennemsnit.


I knap en trediedel af tilfældene kunne lægerne afslutte behandlingen på stedet, så patienterne ikke behøvede på skadestuen. Det er langt over det forventede.


En af lægerne, Claus-Henrik Rasmussen, Brenderup, siger til TV 2/FYN: \"Det er helt klart en bedre service for folk i landområderne. De kommer hurtigere under behandling, end hvis de først skulle ind på et sygehus\".


At ambulancelægerne kan have stor værdi fremgår af, at hver femte udrykning skete til patienter i umiddelbar livsfare. Lægerne vil ikke sige, at de har reddet liv, fordi sådanne patienter kom hurtigere i behandling end normalt. På den anden side kan det ikke udelukkes.


Ordningen med ambulancelæger kom i stand efter pres bl.a. fra forskellige patientforeninger. De så helst deciderede lægeambulancer, som imidlertid er meget dyre i drift.


Derfor besluttede Fyns Amt at gennemføre forsøget med ambulancelæger de kommende tre år.


To praktiserende læger er tilknyttet forsøget, der dækker hele det vestfynske område fra Assens i syd til Bogense i nord.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.