I det fynske folks tjeneste

Vestfynske Motorvej: Ulykker på himmelflugt

Foto: Peter Leth-Larsen/Fynske Medier

Motorvejen over Fyn er blevet farligere. Siden 2011 er antallet af ulykker steget 57 procent. Sidste år behandlede OUH 195 mennesker efter ulykker på strækningen.

Antallet af ulykker på den fynske motorvej stiger eksplosivt i disse år. Det viser tal, som vejdirektoratet har udtrukket for TV 2/Fyn.

Tallene baserer sig på politiets registreringer.

I 2015 registrerede politiet således 242 ulykker på strækningen Nyborg-Middelfart. Det er 57 procent flere ulykker end i 2011, hvor politiet registrerede 154 ulykker.

Samtidig behandlede Odense Universitetshospital sidste år 195 mennesker, som havde været involveret i ulykker på motorvejen - langt de fleste kom fra strækningen vest og Syd for Odense. Kun 14 havde været involveret i ulykker øst for Tietgenbyen og til Storebæltsbroen. Det viser tal fra OUH's ulykkesanalysegruppe. 

Men bilerne kører også tættere end nogensinde. Siden 2005 er trafikken på motorvejen ifølge Fyens Stiftstidende steget med over 40 procent. Dengang kørte der dagligt 42.343 biler på strækningen. I dag lægger den i snit asfalt til 62.550 køretøjer om dagen.

Borgmester: Giv os et spor mere

Fynske borgere, borgmestre og erhvervsliv har i årevis forsøgt at råbe folketingspolitikerne op.

Og nu gør de det igen.

Situationen er uholdbar, lyder det samstemmende. Og det bliver kun værre for hvert år, der går.

Vi har nogle trafiktal og ulykkestal, og tal for lange køretøjer, som det hedder, der taler helt for sig selv. Et tredje spor er den eneste løsning.

Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.

Hos et af Fyns største transportfirmaer, Schou-Danielsen Logistik A/S, mener de, at en mulig løsning i første omgang var at inddrage nødsporet, når trafikken er tættest.

- Vi har ikke regnet på, hvor mange penge vi konkret taber på den fynske motorvej, men vi har lastbiler, der hænger fast derude hver dag, siger administrerende direktør Martin Danielsen.

Spørger man Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune og talsmand for det fynske borgmestersamarbejde, så er den eneste gangbare løsning, at folketingspolitikerne beslutter at investere de 2,6 milliarder kroner, det koster at udvide motorvejen med et tredje spor fra Nørre Aaby til Odense.

- Vi har nogle trafiktal og ulykkestal, og tal for lange køretøjer, som det hedder, der taler helt for sig selv. Et tredje spor er den eneste løsning, siger Søren Steen Andersen.

Han peger desuden på, at situationen på motorvejen hæmmer væksten på hele Fyn.

- Al forskning og erfaring viser, at når du nemt kan flytte varer og personer, så har du alle vækstmuligheder, der skal til, siger han.

Spor tre i skarp konkurrence

Men det er ikke helt så enkelt. Udfordringen er nemlig, at det ikke kun er på Vestfyn, man bokser med trængsel og ulykker.

I øjeblikket udspiller der sig et decideret kapløb mellem landsdelene om at få del i de motorvejsmilliarder, der nu engang er til rådighed.

For nylig sendte Trekantområdets borgmestre et åbent brev til Transportminister Hans Christian Schmidt (V) og Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med budskabet: "I skylder os en motorvej."

Bormestrene vil have en midtjysk motorvej fra Christiansfeld i Syd til Hobro i Nord og minder nu regeringen om, at sådan en motorvej faktisk blev skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Vi har lastbiler, der hænger fast derude hver dag.

Martin Danielsen, vognmand.

Dertil kommer udfordringerne på E45. Her har regeringen allerede belsuttet at udvide fra to til tre spor på strækningen Skanderborg - Aarhus. Udvidelsen vil koste en god halv milliard kroner og er skrevet ind i regeringens finanslovsudspil, der dog endnu ikke er vedtaget.

Endelig nævner regeringen i sin 2025-plan, hvor der er afsat yderligere 27 milliarder kroner til forbedringer af infrastrukturen frem mod 2025, specifikt en motorvej til Kalundborg. Fyn bliver ikke nævnt. 

Otte måneder - kø 52 dage

Den skarpe konkurrence landsdelene imellem får Søren Steen Andersen til at frygte, at Fyn ender bagest i køen.

Og den frygt er måske ikke helt ubegrundet. For ser man for eksempel på strækningen Skanderborg-Aarhus, så står det faktisk værre til der end på Fyn. Omend kun marginalt. Sidste år var der på strækningen mellem Vejle og Aarhus 261 ulykker. Fynske motorvej præsterede kun 242 ulykker.

Som noget nyt er Vejdirektoratet desuden ved hjælp af gps begyndt at opgøre, hvor meget kø der er på danske motorveje. På den fynske motorvej var der i årets første otte måneder kø 52 dage i østgående retning og 54 dage i vestgående retning.

Til sammenligning var der på E45 mellem Vejle og Aarhus i årets første otte måneder hele 87 dage med kø i nordgående retning og 78 dage i sydgående retning.

Vejdirektoratets definition på kø er, at der skal være tale om en situation, hvor hastigheden er lavere end 40 km/t, køen skal minimum strække sig fra et tilslutningsanlæg til det næste. Tidsmæssigt skal den vare minimum et kvarter.

Med andre ord: Kun seriøs kø er medtalt i Vejdirektoratets opgørelse.

At andre landsdele også er hårdt ramt får dog ikke Søren Steen Andersen til at ryste på hånden.

- Vi er fuldt sammenlignelige med strækninger som E45, så det er bare at komme i gang, siger han.

Kø koster kassen

Når et menneske kommer til skade i trafikken, koster det i gennemsnit ifølge Vejdirektoratet de offentlige kasser 600.000 kroner. 

Men ulykker koster ikke bare det offentlige kassen. De skaber også kø og forsinkelser.

- Og tid koster uendeligt mange penge, lyder det fra Marianne Foldberg, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Ifølge DI Transport koster det for eksempel minimum 721 kroner, hver gang en lastbil holder i kø i en time.

Ved du noget? Så send os et tip