I det fynske folks tjeneste

Veteraner til brojubilæum

Mellem 500 og 600 veteranbiler ventes at krydse Den Gamle Lillebæltsbro fredag den 14. maj, hvis vejret er godt.

Da fylder broen 75 år, og det vil magasinet VeteranPosten, Dansk Vintage Motor Club og Dansk Veteranbil Klub markere med en paradekørsel fra Fredericia til Middelfart og retur, skriver Fredericia Dagblad.

- Vi har skrevet rundt til alle medlemmer og til bilmærkeklubberne i Danmark, og vi har en annonce og tilmeldingsskema med i næste nummer, fortæller Steen Jørgensen, der udgiver VeteranPosten.