I det fynske folks tjeneste

Vi beder dig: Velsign Jens og Erik...

Det ny vielsesritual ved kirkebryllupper mellem bøsser og lesbiske er udformet af otte biskopper - læs det her.

Det er Kresten Drejergaard, Odense, Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Peter Fischer-Møller, Roskilde, Kjeld Holm, Aarhus, Karsten Nissen, Viborg og Peter Skov-Jakobsen, København, som mandag i en kronik i Jyllands-Posten har fremlagt ritualet, som kirkeminister Manu Sareen mandag har modtaget.

Biskopperne Lise Lotte Rebel, Helsingør og Sten Skovsgaard, Lolland-Falster, har ikke ønsket at medvirke.

I ritualet siger præsten:

"Så spørger jeg dig NN:
- Vil du have NN som ægtefælle?
- Ja!

Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i
medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad?
- Ja!

Ligeså spørger jeg dig NN:
- Vil du have NN som ægtefælle?
- Ja!" ...

Mens parret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:

"Opstandne Herre og frelser, kærlighedens kilde. Vi beder dig:
Velsign NN & NN.

Giv dem tro af din tro, glæde af din glæde, og vær med dem, når de nu slår følge ind i de nye dage, indtil de engang skal møde dig ansigt til ansigt.
Amen".

Et massivt flertal i Folketinget gav torsdag homoseksuelle ret til at indgå ægteskab i den danske folkekirke på lige fod med heteroseksuelle.

Ved du noget? Så send os et tip