Fattighjælp på vej til Fyn: - Vi har brug for hver en krone

Mandag blev der delt 360 millioner kroner ud til fattige kommuner. Assens fik ti millioner. Det luner, men det er langt fra nok, lyder det fra borgmesteren.

Sammen med syv andre fynske kommuner havde Assens søgt om penge fra statens særtilskud eller dét, som mange kender som fattighjælpspuljen, der skal sikre lige service i kommunerne. 

quote Ti millioner er selvfølgelig godt, men det er langt, langt, langt fra noget, der hjælper voldsomt meget på tingene

Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens

Assens havde søgt om 50 millioner kroner, men den vestfynske kommune måtte nøjes med ti millioner i denne omgang.

- Vi har brug for hver en krone. Ti millioner er selvfølgelig godt, men det er langt, langt, langt fra noget, der hjælper voldsomt meget på tingene, siger Søren Steen Andersen (V) til TV 2/Fyn.

Det er Social- og Indenrigsministeriet, der har fordeler millionerne i særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.
 

Flere mennesker kræver mere velfærd

Senere på ugen går Assens Kommune i gang med budgetforhandlingerne for det næste år, og selvom de ti millioner kroner kan lune i kommunekassen, er der stadig masser af udfordringer, lyder det fra Assens- borgmesteren.

- Der er simpelthen flere mennesker, der skal have noget mere velfærd. Derfor skal kassen bygges op igen, så den kan modstå nogle af de stød, der vil komme, siger Søren Steen Andersen og fortsætter: 

- Vi skal have et budget i balance med alle de ukendte faktorer, der ligger inden for det kommunale område. Der skal vi bare have bygget en økonomi op, som kan modstå det. Og det er opgaven nu. 

Kommunerne kan søge om penge i puljen for vanskeligt stillede kommuner, hvis de blandt andet har udfordringer med en skæv alderssammensætning, lave indkomster og høje udgifter. Og det mente otte ud af ti fynske kommuner altså, at de havde. 

Fyn fik i alt tildelt 74 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Sådan blev millionerne fordelt på Fyn:

Sidste år søgte Assens om 19 millioner kroner, men fik kun fem. 

Se interview med borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens

 

 

Oversigt

    Oversigt