Vi har en fattig kommune

Nyborgs borgmester forstår ikke, hvorfor hans kommune ikke har fået støtte fra statens fattigdomspulje til særligt trængte kommuner.

- Jeg må sige, at jeg har svært ved at sige, at vi er bedre stillet end de andre fynske kommuner, siger borgmester Erik Christensen (soc.dem.) til TV2/Fyn.

Alle fynske kommuner udover Odense havde søgt midler fra puljen, men kun Nyborg og Ærø fik ingen millioner.

En lottokupon

- Vi har 32.000 indbyggere i kommunen og skal spare 75 millioner kroner, så jeg har svært ved at se, at vi ikke er særlig vanskelig stillet, siger borgmesteren, der dog understreger, at kommunen ikke har kalkuleret med at få penge.

- Det ville være som at spille en lotto-kupon, siger Erik Christensen.

- Hvis vi havde fået pengene, kunne vi have fjernet nogle af de værste tidsler i vores sparekatalog på 75 millioner kroner.

Det er tredje år i træk, Nyborg ikke får penge fra fattigdomspuljen.

Oversigt

    Oversigt